Der er stjernestunder, og der er perioder, hvor det ikke er nemt at finde den glade melodi. Konflikter, kriser og kaos hører med til livet ... og familielivet ... og børnelivet. Det er ikke farligt, men lærerigt, når blot man har nogen at være sammen med om det. Det er lige præcist i barndommen, at børn skal gøre erfaringer med det hele liv.
Det, som er farligt for børn er, når de bliver ladt alene.
Det, som er farligt for børn, er fortielser.
Det, som er sundt for børn er, når vi tør snakke med dem om den virkelighed, de nu en gang er den del af.
Komponist, forfatter og dramaturg, Marie Markvard Andersen har til støtte for større åbenhed overfor vores børn, skrevet og komponeret en sang, som hun selv synger her: SNAK SAMMEN.
Gennem de sidste 20 år har jeg mødt mange mange børnefamilier i problemer af mange forskellige slags.
Når familier har problemer, kommer børn let til at føle skyld og til at føle sig forkerte. De færreste børn har let ved at fortælle, hvordan de har det. I stedet forsøger de at holde det ud.
Børn, der 'holder ud', kan have meget forskellige udtryk. De kan blive stille eller urolige, de kan smile eller virke sur eller de kan få det så skidt, at de voksne tror, der er noget helt galt med barnet selv.
Jeg arbejder ud fra og forsøger at formidle den indsigt, børnene har givet mig.
Kurset HVAD BØRN IKKE VED... HAR DE ONDT AF - et kursus i at snakke om det svære - også med børnene'
Læs om kurset her
Jeg har pt ikke planer om at udbyde flere kurser. Corona gør alt usikkert.
I løbet af vinteren vil jeg kunne præsentere et kursus online. Det bliver skabt i samarbejde med producer Mette Bahnsen, og bliver tilgængeligt på www.mind-online.dk
Jeg udsender besked via mit nyhedsbrev, når det er klart.
Find og køb alle mine bøger her: